Send til en ven Kommenter Udskriv	Af: Svend Grønlund , 2021-02-06
Når du stemmer, accepterer du, at der sættes en cookie på din maskine. Cookien fortæller, at du har stemt, men ikke, hvad du har stemt.

Svend Grønlund

Emballage for fast honning

Hvilken honningemballage er mest miljøvenlig? Mest praktisk?

Honningemballage

Emballage for fast honning

De mest almindelige honningemballager er plastbæreret og glasset med skruelåg, begge til 450 g.

Jeg har altid brugt plastbægeret, primært fordi det fylder så lidt tomt. Jeg kan godt have en kasse med 550 bægre (svarende til 2-3 års forbrug) stående, men ikke samme antal glas.

Praktisk i brug?

Men plastbægeret er nu også mere praktisk, når man skal bruge honningen. Glasset har pga. skruelåget en forsnævring for oven, der gør det vanskeligt at tømme det helt (selv kender jeg det fra marmelade).

Jeg har ofte søgt efter andre emballager. Fx. glas uden skruelåg. Nutella fås nu i sådanne glas i stedet for det håbløse klassiske glas, hvor man skal være ihærdig for ikke at spilde en del. Men det er ikke lykkedes at finde stede, hvor man kan købe den type glas.

Er der nogen, der kunne forestille sig, at smør / Kærgården blev solgt i glas med skruelåg? Hvorfor så honning?

Jeg har fundet nogle "salatbakker" (se billedet). De har ca. samme facon som kærgården-bakker, og passer også fint til 450 g honning. Men man er ikke vant til det. Der er foreløbig ingen, der har valgt det i min lille selvbetjæningskasse ved vejen.

Miljø

Hvilken emballage er mest miljøvenlig?

For nogen tid siden søgte jeg efter sammenligning mellem plast- og glasemballager. Flere skriver i løse vendinger om, at plast er mere miljøvenlig pga. mindre materialeforbrug og mindre transportomkostninger.

Den eneste egentlig undersøgelse jeg fandt, var amerikansk. Den konkluderede omvendt, at glasemballagen samlet set var mere viljøvenlig end tilsvarende af plast, trods mere resourcekrævende transport.

Forklaringen kom til sidst, idet man forudsatte, at glas blev afleveret til genbrug, mens plast blev smidt på en lodseplads!

Det har vi jo dog ikke gjort i Danmark siden 1960'erne. Ved afbrænding i fjernvarmeværker tipper balancen nok. Og ved genbrug til ny plast bliver det vel endnu bedre.

Plast ser billigt ud

Man ser ofte, at biavlere vælger glas, fordi det signalerer god kvalitet. Og det er da også rigtigt, at de almindelige plastbægre ser "billige" ud. Mine salatbakker er bestemt ikke bedre i den retning!

Jeg fandt dog for nylig nogle plastbægre i en langt bedre kvalitet i ca. samme størrelse som de sædvanlige bægre. De blev solgt i en tilbudskasse som køkkeninventar. Måske man kunne finde ud af, hvor de kunne købes i passsende antal?

Læsernes kommentarer:

Henrik Ruø Jensen Skriv til forfatteren

2021-02-07

Ja det er en interessant problematik du beskriver Svend, og hvor balancen jævnligt ændres.
Som du selv nævner er noget af det helt afgørende, hvorvidt glasset genbruges til honning (teoretisk halvering af miljøbelastningen), om det lægges i glas- og plastcontaineren til genbrug (glas- og plastråvarerne smeltes om til nye glas eller plastprodukter med lavt ressourceforbrug) eller det ryger til forbrænding og giver lidt varme og el. Deponerring på losseplads er ikke relevant i Danmark som du ved.
En anden vigtig parameter er hvilken råvare ny eller genbrugt, der er anvendt til produktion af glas/bæger).
Hvor de produceres er også en parameter. Eks. produceres en del glasemballage i Danmark (eller i Tyskland). Her er transport, miljø- og arbejdsforhold samt om det skal importeres en ting.
En let måde at halvere belastningen fra glas vil jo være at gøre opmærksom på, at du gerne tager egne glas retur eller giver eks. 1 kr. for et returglas ved køb af ny honning. Derved opnås dels at dine glas kommer retur gratis eller til halv pris af nye og dels at folk kommer forbi og dermed køber det næste.
Jeg har tidligere modtaget op til 30% glas retur blot fordi folk gerne ville at de bruges igen. Det fungerer dog kun ved direkte salg til kunderne. Jeg sælger efterhånden en væsentlig del til butikker og der får jeg kun små mængder retur og med en del bøvl og ofte skadede låg/fremmede glastyper.
For plastbægre er det blot ikke så brugbart, da de ikke kan rengøres godt nok for eks. etiketter mv. Plasten må så gå med fødevareemballegeplast, der indtil videre kun oparbejdes til en relativt lav kvalitet ny plast pga. mange urenheder.
Så ja det er svært at vælge det mest miljørigtige.
Min prioritet er derfor:
- Emballagen skal præsentere honningen pænt, så der bliver et salg.
- Emballagen skal være holdbar og beskytte honningen bedst muligt
- Emballagen skal være oplagt at kunne genbruge uden at det kan ses at den tidligere har været anvendt.
- Emballagen skal helst være fremstillet af recirkuleret råvare dvs. i praksis kun glasemballage på nuværende tidspunkt, men det kan ændre sig. Som du jo også skriver. Glas fylder jo rigtigt meget og endda mere når de er tomme end når de er fyldte (hvis man som jeg køber en palle ligger alle lågene i 3 store papkasser ovenpå glassene)

Hanne Kolding Skriv til forfatteren

2021-02-07

Hej begge de herre.
Interessant læsning om brug af bægre i plast eller glas til honning.

Altid spændende at se hvad andre end en selv går og tumler med af funderinger. Mit eget argument for at fortrinsvis at bruge plastikbægre er helt enkelt mine fingre har svært ved at holde ordenligt fast omkring glasset.

Hvis jeg selv betjener kunder argumenterer jeg lidt for den overvejelse.

Som Svend har jeg også opbevarings problemer.
De nye etiketter er lige nemme at trække af begge slags opbevaring.

biHilsen Hanne